Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdsaftale med skolen

Samarbejdsaftale mellem Gudumholm skole og Børnehaven Fuglereden – Den gode overgang

Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn fra Børnehaven Fuglereden i Gudumholm. Aftalen er baseret på ”Den gode overgang fra børnehave til skole” i Aalborg Kommune. Samarbejdsaftalen bygger på værdier, principper og mål om barnets deltagelse, forældrene som en central medspiller, det professionelle samarbejde. I samarbejdsaftalen fremhæves centrale værdier som helheder og sammenhæng, fællesskaber, professionalisme og dialog.

 

Barnets deltagelse

Børnene skal have kendskab til - og inddrages i deres skolestart. Børnene skal høres i beslutninger om egen overgang med udgangspunkt i deres egne forestillinger, forventninger og håb til skolen. Børnene skal opleve, at de voksne tager ansvaret for og støtter deres reelle deltagelse i fællesskaberne både før de begynder i skole, i forbindelse med deres overgang og i skolen.

 

Forældre som central medspiller

Forældrene skal inddrages i arbejdet med at skabe grobund for børnefællesskaber i overgangen til skole. Forældre skal medvirke til at skabe sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole. De er aktive og ligeværdige medspillere i deres barns læring og fællesskab.

 

Det professionelle samarbejde

De professionelle skal have så godt et kendskab til hinandens pædagogiske grundlag, at de reelt kan bygge bro for barnet. De skal møde børnene, der hvor de er, og sammensætte et pædagogisk tilbud på en måde, så børnene kan trives og udfolde sig bedst muligt. Der aftales rammer for overlevering omkring det enkelte barn, hvor forældrene deltager i vides muligt omfang.

 

Helhed og sammenhæng

Det er forældrene, der følger barnet gennem hele dets liv. Forældrene har derfor hovedansvaret for at skabe tryghed, helhed og sammenhæng gennem barnets opvækst og i samarbejde med børnehave og skole.

 

Fællesskaber

Børns sociale og faglige læring sker i fællesskaber, derfor er det en professionel opgave, at sikre det enkelte barns aktive deltagelse i de fællesskaber, de er en del af.

 

Professionalisme

Det er de professionelles ansvar at inddrage forældrene og skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra børnehave til skole kan foregå I en tryg atmosfære.

 

Dialog

Det er vigtigt, at der foregår en ligeværdig dialog mellem de professionelle og forældrene. afsæt i dis

 

Den gode overgang styrkes i løbet af barnets sidste år i børnehaven ved:

  • Forældresamtaler i børnehaven oktober/november månede.
  • Forældremøde i børnehaven i oktober månede, hvor DUS pædagog deltager og fortæller om opstart i MiniDUS(aflyst i år pga Corona)
  • Skoleindskrivning 1. november
  • Planlægningsmøde i december/januar, børnehave og skole.
  • I februar månede går børnehaven på besøg i DUSSEN, hvor børnene kan lege og få kendskab til DUSSEN.
  • DUS pædagog kommer på besøg i børnehaven og deltager i aktiviteter sammen med børnene.
  • Sidste uge før d. 1. marts er børnene i MiniDUS sammen med en voksen fra børnehaven.
  • I løbet af året vil skolen invitere børnehaven til relevante arrangementer.
  • Vi tilbyder en overleveringssamtale på skolen i februar månede, hvor forældre, pædagog fra børnehave og DUS vil deltage for, at der skabes de bedste forudsætninger for den gode overgang til skole. Børnehave og forældre udfylder ”Samtaleark” og medbringer til mødet. DUS pædagogen udfylder ark på mødet med fælles beskrivelse af fremhævede pointer om barnet.